Vindue for en forening

Hvad er vindue for en forening?
”Vindue for en forening” er en event i ugen op til Frivillig Fredag d. 29. september 2017.

Kort fortalt går det ud på, at en butik stiller et udstillingsvindue eller et andet sted i butikken til rådighed for en forening. Foreningen får derved mulighed for at præsentere sig selv og vise hvad den frivillige indsats og foreningens arbejde går ud på.

Vindue for en forening er brugt med succes i andre kommuner fx Hillerød, Gentofte og Roskilde og har givet foreningerne en større synlighed.

Hvorfor Vindue for en forening?
Frivillig fredag er en national frivillighedsdag, hvor frivilligheden fejres. Temaet i år er ”Vis Værdien” og det er derfor oplagt at skabe større synlighed omkring de mange frivillige initiativer i Gribskov Kommune, som er med til at styrke vores lokalsamfund.

Med Vindue for en forening får butikker og virksomheder mulighed for at vise deres lokale og sociale engagement og foreningerne opnår synlighed på en anderledes måde og i forhold til nye målgrupper.

I år deltager 26 foreninger og 28 butikker samt bibliotekerne der alle danner rammen for udstillingerne.

Elever på 6. klassetrin der følger et masterclassforløb har hjulpet et par af foreningerne med at udstille. De har kørt et forløb, hvor de har besøgt foreningerne og deltaget i foreningens aktiviteter. Herefter har de haft besøg af en kunstner, der har hjulpet dem med en kreativ proces, hvor de har arbejdet med at illustrere hvad foreningerne gør.
Det er blevet til nogle rigtig flotte kunstværker, som udstilles i Kulturhavn Gilleleje og Helsinge Apotek. De frivillige som eleverne har samarbejdet med er fra fødevarefællesskabet MAD TIL ALLE og seniorcenteret Helsinge.

Udstillingerne kan ses fra 22. september - 29. september og afsluttes med Frivillig Fredag d. 29. september
Læs mere om Frivillig Fredag her

Deltagerne i Vindue for en forening 2017 er:
Se hvilken butik foreningen udstiller i

Forening Butik
Familievenner Gribskov Vild Kørvel Gilleleje
Familievenner Gribskov Danbolig Helsinge
MAD TIL ALLE Kulturhavnen Gilleleje
Gilleleje koret Fredbogård Gilleleje
Ascent Aura Living Gilleleje
SOS Børnebyerne Frk. Mage Gilleleje
Vågetjenesten Mugge P og Valentino Gilleleje
Skakklubben Nordkalotten Sofa 1 Gilleleje
Bokseklubben Gilleleje Ny Form Gilleleje
Diabetesforeningen Skomenuen Gilleleje
Frivillig Flygtningehjælp Saint Tropez Gilleleje
Gilleleje gamle posthus Choff Gilleleje
Skolens venner HL Mode Gilleleje
Skolens venner Stof og tråd Helsinge
Stafet for livet Danske Bank Helsinge
Soroptimisterne Kunsthuset Helsinge
Integrationsgruppen Helsinge Arnold Busk Helsinge
Frivilligcenter Helsinge Lokalbolig Helsinge
Gym Helsinge Diva og design Helsinge
Mårum Billiard Café Sef Helsinge
Gribskov Folkedansere Tøj Eksperten Helsinge
Gribskov Folkedansere Ilse Lykke Helsinge
Seniorcenteret Helsinge Helsinge Apotek
Frivillig flygtningehjælp EDC mæglerne Græsted
Astma og Allergiforeningen Græsted Apotek
Værestedet Kig Ind BLIK Græsted bibliotek
Gribskov Asylcenter Røde kors genbrugsbutik Gilleleje
Cyklistforbundet Gribskov Gilleleje Cykler